Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Morgenmad’ Category

Om kefir

Dette er ikke nogen helseblog. Jeg har aldrig haft lyst til at følge nogen af de evigt skiftende modediller (eller nærmere trosretninger) inden for sund ernæring.

Men jeg har een ting, jeg indtager hver dag, og som vel i princippet placerer mig solidt blandt de ultraflippede, økofrelste, halvfjerdserhippiebevidste sundhedsapostle: jeg tilhører nemlig det ganske lille mindretal her i Danmark, som laver sin egen kefir.

Glem alt om mælkesyrebakterier i kapselform og de mange ideer om mælks skadevirkninger. Jeg drikker hver morgen en halv liter af min egen, hjemmelavede kefir, som indeholder flere gavnlige bakteriekulturer end alle andre surmælksprodukter tilsammen. Og tilmed i yderst levende, potent form. Og ikke nok med det. Kefir er meget sundere en ren mælk, fordi bakteriekulturerne i løbet af processen, hvor de omdanner mælken til kefir, producerer ekstra vitaminer og andre nyttige stoffer. Desuden nedbryder kulturerne det meste af laktosen, så selv laktoseintolerante kan tåle den. Og så smager det godt. Kan det blive meget bedre?

Kefir er en drik, som i smag og konsistens er en mellemting mellem kærnemælk og yoghurt. Den er udbredt i hele Østeuropa, hvor den tillægges alle mulige sundhedsfremmende egenskaber. Men her i Danmark er den mærkeligt fraværende, bortset fra en kort blomstringstid engang i halvfjerdserne.

Den er så heller ikke så nem at fremstille industrielt (de industrielle produkter er som regel lavet på basis af et frysetørret pulver med kun halvt så mange bakteriekulturer; det gør det åbenbart nemmere at kontrollere processen). Men den er nærmest lattervækkende ligetil at lave selv. Har man een gang fået lidt ægte kefirkultur, kan man lave sin egen kefir resten af livet. Processen er, at man hver dag putter kulturen, som er en symbiose af forskellige mikroorganismer og  ligner små blomkålsbuketter, ned i en beholder med frisk mælk og lader det stå ved stuetemperatur. I løbet af fireogtyve timer omdanner bakterierne mælken til kefir. Næste dag sier man den færdige kefir og putter kulturen ned i en frisk portion mælk. Ikke noget med at varme mælken op til 42 grader som ved yoghurt, ikke noget med at købe nye forsyninger af kultur med jævne mellemrum. Er processen først sat i gang, kører den bare. Hvis jeg er ude at rejse eller har brug for en pause, putter jeg kefirkulturen i køleskabet sammen med en portion frisk mælk; der kan den uden problemer holde sig en uges tid eller mere, før mælken skal skiftes.

Som sagt drikker jeg kefir hver morgen: jeg laver en smoothie med banan, kanel, ahornsirup og lidt ristede sesamfrø. Eller faktisk drikker jeg den ikke, jeg spiser den med ske og med lidt müsli drysset over. Sammen med et par kopper kaffe behøver jeg ikke anden morgenmad.

Jeg erstatter også kærnemælk og yoghurt i bageopskrifter med kefir. Det fungerer fint. Om sommeren danner kefiren basis for kolde supper (med kogte rødbeder,  rå eller saltagurker o. lign.). Og så bruger jeg den desuden, når jeg syrner mælk til friskost.

Det er tilmed billigere, end hvis jeg spiste den samme mængde yoghurt. For ikke at tale om, hvis jeg også skulle indtage kosttilskud med mælkesyrebakterier hver dag. Så kefiren og jeg kommer til at følges ad!

IMG_2746

Kefiren er syrnet i 24 timer og er nu klar til at blive siet.

Den ser lidt geleagtig ud.

Hvis den står længere. vil den begynde at skille.

IMG_2751

Når kefiren bliver hældt op i sigten, går den faste konsistens i opløsning.

IMG_2755

Sådan ser kefirkulturen ud.

IMG_2757

Klar til at blive overhældt med frisk mælk.

IMG_2758

Kefirkultur og frisk mælk i glasset, færdig kefir i skålen.

IMG_2759

Den færdige kefir har en cremet konsistens, lidt tykkere end kærnemælk.

Den smager en smule syrligere.

Hvis den står i køleskabet til dagen efter, forbedrer det smagen.

NB: Det er bedst kun at bruge redskaber af glas eller plastic, da kontakt med metal kan påvirke processen. Det er derfor, jeg ikke bruger en metalsigte ovenfor.

Read Full Post »

Safran er et fascinerende krydderi. Og et, jeg stort set aldrig har brugt. Men nu har jeg et lille glas af de fineste, mørkt orangerøde krokusstøvdragere i mit køkkenskab, og jeg har lyst til at bruge af det hele tiden. Så sidste weekend bagte jeg Elizabeth David’s Cornish Saffron Bread. Det er et let krydret og sødet gærbrød , fyldt med korender og rosiner. Der er mere smør i dejen end ved spice buns, til gengæld ingen æg, og konsistensen er let, fin og meget delikat. Resultatet er en mellemting mellem et brød og en kage (set med nutidens øjne) og må være beslægtet med både tysk Stollen og italiensk Panettone, som begge er gærkager med tørret frugt, hvis udbredelse kan dateres tilbage til 15-1600-tallet eller endnu tidligere. Efter bagepulverets udbredelse i løbet af 1800-tallet gik gærhævede kager lidt af mode, men nogle af de gamle opskrifter er stadig ualmindeligt gode.

I vore dage laves gærhævede kager med tørret frugt i mange lande op til jul og påske, hvor vi jo stadig spiser traditionelle retter.

Ingredienser:

450 g mel

15 g gær

125 g usaltet smør

60 g sukker

60 g sultanarosiner

60 g korender

1,5 dl mælk

1 tsk salt

1/4 tsk blandede krydderier*

1/4 tsk nypulveriseret kanel

1/4 tsk friskreven muskat

½ tsk safran (hele tråde)

Glasur: 2 spsk mælk og 1 spsk sukker

Fremgangsmåde: varm halvdelen af mælken til kogepunktet. Put safranen i en lille ildfast skål og sæt den i en varm ovn i 5 minutter. Smuldr safrantrådene ned i en kop og hæld lidt af den varme mælk over. Lad det trække i 10 minutter.

Hæld resten af den varme mælk – som nu skulle være lunken – over gæren og rør den ud.

Lun en røreskål lidt i ovnen og hæld mel, salt og sukker heri (eller rør saltet ud i resten af mælken, hvis det er grove saltkorn). Tilsæt krydderierne til melblandingen og rør rundt. Tilsæt den udrørte gær. Rør med hånden eller med en røremaskine det blødgjorte smør ud i melet. Når det er godt blandet sammen, tilsæt så safranmælken samt den resterende mælk. Tilsæt om nødvendigt lidt ekstra mælk – dejen skal være blød uden at være flydende. En røremaskine er god her. Tilsæt til sidst de lunede korender og rosiner og sørg for, at de er jævnt fordelt i dejen.

Lad dejen hæve i 2-4 timer et lunt sted, hvor det ikke trækker (f.eks. i ovnen med lampen tændt).

Når dejen mindst har fordoblet sin størrelse, slås den let ned og drysses med lidt mel. Lun en brødform på 2 l (eller 2 brødforme på 1 l hver) og smør den/dem med smør. Put dejen heri og sørg for, at den når ud i hjørnerne. Dejen skal ikke æltes eller håndteres hårdhændet efter den første hævning, blot slås lidt ned og trykkes på plads. Lad brødet efterhæve i formen/formene til det når op over toppen af formen. Det kan godt tage 45 minutter eller mere.

Bag i en 200 grader varm ovn, først 15 minutter på den midterste rille og derefter 15 minutter på den nederste rille. Hvis man kun bager eet brød, skal det nok have ca. yderligere 15 min. på nederste rille.

Så snart brødet tages ud af ovnen, pensles det med glasuren, som er mælk og sukker kogt sammen til en sirupsagtig konsistens (man kan også hurtigt pensle brødet/brødene med glasuren, 5-10 minutter før det/de tages ud af ovnen). Lad brødet hvile yderligere 15 minutter i formen, før det forsigtigt vendes ud på en rist.

Brødet er bedst nybagt, men det kan genvarmes  i en svagt varm ovn og kan godt holde sig nogle dage.

Spis det i skiver med et krus the, varm chokolade eller sammen med et glas dessertvin.

*en krydderiblanding bestående af 2 dele muskatnød, 2 dele hvid peber, 1 del kanel, 1 del nelliker og 1 del tørret ingefær er meget velegnet. Bruges også til spice buns.

Read Full Post »

En af de ting, jeg opdagede, efter jeg startede denne blog, er, at jeg i min interne blogstatistik kan gå ind og se, hvilke søgeord, der bringer folk herind. Og den absolutte vinder, når det kommer til søgeord her på bloggen, er: “havregrynspandekager”. Så der må sidde en del mennesker, der søger efter opskrifter på dem, og jeg iler derfor med at bringe endnu en.

Jeg ved godt, at jeg i min tidligere post om Kim Boyce’s havregrynspandekager skråsikkert annoncerede, at jeg fremover ikke behøvede andre opskrifter end denne; men variation er, også når det kommer til mad, en dejlig ting (selv om jeg lige nu er inde i en periode, hvor jeg – indrømmet – nærmest obsessivt spiser den samme ret hver dag i mindst en uge i træk) – og jeg vender derfor jævnligt tilbage til også denne opskrift på havregrynspandekager, som jeg, når jeg tænker alvorligt over det, faktisk synes er lige så god som den anden – og så er den tilmed lidt enklere at lave, hvilket især, når det gælder mig og morgenmadsopskrifter, er en stor fordel. Det eneste lidt tricky her er, at man skal beslutte allerede aftenen forinden, at man gerne vil have havregrynspandekager til morgenmad, eftersom havregrynene skal stå i blød i kærnemælk natten over. Resten er så let som ingenting.

Opskriften stammer fra Molly Wizenbergs blog Orangette. Jeg har halveret den og skåret ned på smørret, som jeg synes er lige lovlig overvældende i den originale udgave – men det er naturligvis smag og behag. Pandekagerne kan sagtens stå et par dage i køleskabet, dækket med plasticfolie (eller for den sags skyld fryses) og så varmes i ovnen eller på brødristeren, så hvis man enten er meget sulten eller mange til bords, kan man jo bare fordoble ingredienserne.

Bliver til ca. 12-15 styk

Ingredienser

2,5 dl grovvalsede havregryn

2,5 dl kærnemælk (jeg brugte kefir)

60 ml hvedemel

1 spsk (15 ml) sukker

½ tsk (2,5 ml) bagepulver

½ tsk (2,5 ml) natron

1/4 tsk (1,25 ml) salt

1 stort æg, let sammenpisket

30 g smeltet (usaltet) smør (plus mere til panden)

Evt. frosne eller friske blåbær. Serveres med ahornsirup.

Fremgangsmåde: man blander havregryn og kærnemælk og stiller i en skål, dækket med folie, i køleskabet natten over. Næste morgen tager man havregrynene ud og blander i en separat skål mel, sukker, bagepulver, natron og salt. Rør ægget og det smeltede smør godt sammen med havregrynene. Tilsæt mel etc. og bland det hele let sammen. Pas på ikke at overrøre dejen, det kan gøre pandekagerne seje. Hæld lidt smeltet smør* på en slip-let-pande (eller bare din yndlingsstegepande) og dryp klatter af dej (ca. en spiseskefuld til hver) på. Evt. kan man putte lidt blåbær på hver enkelt pandekage på panden, før man vender dem. Bag dem nogle minutter på hver side ved middel varme. Server lune med ahornsirup.

De er temmelig mættende, men smager dejligt på en kold vintermorgen. En tidligere kollega, som jeg gav opskriften til, fortalte begejstret om, hvordan hendes børn og deres legekammerater spiste dem i store mængder før en lang dag på kælkebakken – og det må være en god måde at forkæle sine måske lidt kræsne børn på og få dem til at spise noget trods alt forholdsvist sundt og nærende før en lang dags aktivitet.

* Jeg foretrækker at bage pandekager og æbleskiver i klaret smør – dvs. smeltet smør uden bundfaldet (bare lad det stå et par minutter, så skiller det helt af sig selv) – det tåler en højere temperatur uden at branke og giver en meget ren og fin smørsmag.

Read Full Post »

Jeg begyndte på et nyt arbejde for 6 uger siden. Spændende, udfordrende og godt, så den sidste halvanden måned har været præget af en mængde nye indtryk, opgaver, mennesker, omgivelser og rutiner. Og ikke mindst hvad rutinerne angår har jeg været igennem en omstillingsproces både på arbejdet og hjemme. For jeg bruger nu en time på transport hver vej, og så er der pludselig ikke ret meget tid hjemme hos mig selv til at ordne alle de ting, der får min hverdag til at hænge sammen: lave mad, vaske tøj, gøre rent, se mine venner, lytte til musik, gå ture, slappe af og sommetider bare sidde og lave absolut ingenting. Så de seneste 6 uger har også drejet sig om at justere – finde de forskellige knapper, så at sige, som jeg kunne skrue på, så mine daglige gøremål blev organiseret på en lidt anden måde – og ikke mindst har det drejet sig om at justere mine forventninger til mig selv, så jeg er tilfreds med det, jeg når, og ikke stresser eller føler mig utilstrækkelig over det, jeg ikke når. Hen over sommeren havde jeg en del tid til at lave mad, og jeg kom ind i en rytme, hvor det fyldte ret meget i min dagligdag og hvor jeg lavede virkelig meget fra bunden. Det kan jeg ikke nu. Og det nytter ikke noget, at jeg kommer hjem fra arbejde kl. 18 og er stresset over, at jeg ikke har spor lyst til at bruge en time i køkkenet men bare er sulten og træt og vil sidde ned med noget lækkert comfort food uden nødvendigvis at skulle til at  købe take away hver anden aften. Så må jeg lade være med at forvente af mig selv, at jeg skal til at stå i køkkenet og lave en treretters menu på en hverdagsaften.  Og i stedet må jeg have lavet en stor portion suppe i weekenden (hvor jeg stadig slapper af med at lave mad), som jeg kan varme noget af og spise efter et par oliven og så afslutte måltidet med en dadel, lidt nødder, frugt el. lign. Det har jeg prøvet i et par uger nu, og det fungerer utrolig godt. Suppe er et perfekt middel mod den lidt sultne, trætte fyraftensstemning og mætter på en let måde, der giver energi til resten af aftenen.

Og når mit vækkeur ringer klokken halvseks om morgenen og det er bulderravende mørkt udenfor vil jeg kunne stå op til en delikat og nem morgenmad, der giver mig en følelse af variation, forkælelse og energi til at gå ud i verden. Og der virker det rigtig godt på mig at have noget lidt mere specielt brød i fryseren, som jeg kan tage ud aftenen før og lige varme lidt på brødristeren næste morgen. Morgenmadsbakken har jeg dækket inden jeg går i seng, så skal jeg bare tænde for elkedlen, kværne kaffebønnerne, lave en smoothie eller noget havregrød og riste mit brød, og så kan jeg sætte mig ned til en stille stund og begynde dagen på en god måde. Så de seneste uger har set mig spise estisk bygbrød med kommen, engelske havrepandekager lavet med gær, og nu senest endnu en engelsk ting: Elizabeth Davids Spice buns.

Som barn læste jeg ofte De fem-bøgerne af Enid Blyton, og mere end de forskellige kriminalsager husker jeg de fantastiske madkurve og teborde, børnene regelmæssigt satte sig ned til. Og i alle de andre engelske børnebøger (og en del voksenbøger) jeg igennem årene læste, spillede maden en stor rolle. Engelsk køkken har jo ellers traditionelt et skrækkeligt ry (billedet i dag er jo heldigvis et ganske andet), men deres gammeldags teborde har altid haft noget ganske særligt over sig. Og det blev jeg tidligt opmærksom på.  Sommetider, når jeg kom hjem fra skole, lavede jeg en engelsk søsterkage med en pose færdigblandede krydderier, og rosinbrød var klart mit yndlingsbrød. Men det var ligesom ikke helt rigtigt – søsterkagen var en supermarkedskøbt færdigblanding og rosinbrødet i sig selv lidt kedeligt – men det var det tætteste, jeg kom på det dengang. Senere, da jeg var i begyndelsen af tyverne og på vandretur i det sydlige England, fik jeg lejlighed til at smage rigtige scones med clotted cream og jorbærsyltetøj, serveret udendørs i  små idylliske tea gardens, og det var ligesom at vandre ind i en gammel roman. Dér fik jeg i hvert fald konstateret, at de små, tørre klumper, der herhjemme som oftest sælges under navnet scones og som næsten altid klistrer ubehageligt til ganen, ingen lighed whatsoever har med the real thing. Og efter at jeg for et par uger siden bestilte Elizabeth Davids “English Bread And Yeast Cookery” på Amazon, er jeg kommet helt i stemning til masser af engelsk bagværk. Så i går bagte jeg spice buns med en rigtig, hjemmekværnet krydderiblanding og læssevis af korender – den perfekte syntese af min barndoms søsterkage og rosinbrød.

Krydderierne købte jeg hos ASA i de fremragende Torvehaller, det er den mest fantastiske bod med alt, hvad hjertet begærer – og så bliver den tilmed drevet af en englænder, så man kan få sig en lille sludder og et sus fra den store verden ved samme lejlighed.

Opskrift:

450-500 g mel

30 g gær (jeg brugte 20 g)

125 g korender

1 strøget tsk salt

2,5 dl mælk

60 lysebrunt muscovadosukker

60 g usaltet smør

2 tsk krydderiblanding

2 æg

Glasur: 2 spsk mælk og  2 spsk almindeligt sukker.

Krydderiblanding: 2 dele muskatnød, 2 dele hvid peber, 1 del kanel, 1 del nellike, 1 del tørret ingefær. Krydderierne købes hele og kværnes i en kaffemølle. Det, man ikke bruger her, kan gemmes i et glas med tætsluttende låg. Men brug det helst inden for et halvt år.

Fremgangsmåde:

Giver 12-14 boller.

Dejen kan med fordel laves i en røremaskine med dejkrog.

Opvarm mælken til den er lunken. Tag lidt af den op i en kop og rør gæren ud heri. Opvarm melet  (stil skålen med det i en varm ovn i nogle minutter). Tilsæt salt*, sukker og krydderier. Imens man rører dejen, enten med hånden eller i en røremaskine, tilsættes det udrørte gær og derefter det blødgjorte smør. Tilsæt så æggene et ad gangen og derefter resten af mælken. Når det hele er godt rørt sammen, strøs korenderne i. Sørg for, at de bliver jævnt fordelt i dejen. Dejen skal stadig være lidt lind i det, men ikke decideret flydende, så tilsæt om nødvendigt ekstra mælk. Lad den hæve et lunt sted i 2-3 timer. Smør en muffinspande af metal med smør. Når dejen er hævet til dobbelt størrelse slås den ned og æltes let (den bliver aldrig fast nok til at tage ud på bordet og ælte med hænderne). Fordel den med en ske i muffinsformene, der skal fyldes ca. totredjedele. Lad bollerne efterhæve et lunt sted, igen til dobbelt størrelse. Bag dem ved 200 grader i 15-20 min. Kort før bollerne kommer ud af ovnen, koges mælk og sukker sammen til det er sirupsagtigt i konsistensen og bollerne pensles hermed så snart de er ude af ovnen – helst to gange.

*Hvis man bruger groft havsalt, skal det opløses i hovedparten af mælken, efter man har taget noget af den fra til at udrøre gæren i.

Bollerne smager dejligt nybagte med koldt smør – og lige så godt varmet på brødristeren næste morgen.

Read Full Post »

Popovers

In Danish: Popovers. Indtil for nylig anede jeg ikke, at de eksisterede. Jeg har måske endda set opskrifter på dem på forskellige engelsksprogede madblogs uden overhovedet at bemærke det – men så en dag fald og pludselige over dem på flere madblogs på samme tid, og min nysgerrighed blev vakt. Jeg kunne simpelthen overhovedet ikke forestille mig, hvordan de smagte. Og derfor var jeg naturligvis nødt til at lave dem.

Det er egentlig blot en pandekagedej, som bliver bagt i muffinsforme af metal ved høj varme, hvorved æggene i dejen bevirker, at de hæver voldsomt op og bliver helt hule indeni. Det indre har stadig en konsistens, der kan minde om en tyk pandekage, men det ydre bliver helt sprødt og let, næsten som en croissant. Som helhed minder de mest om vandbakkelser, men de er meget enklere at lave. Og så smager de dejligt nybagte med smør og syltetøj.

Ingredienser:

125 g mel

2,5 dl mælk

2 æg

15 g smør (smeltet) plus ekstra til formene

½ tsk salt.

Slå æggene ud i melet og bland dem let med et piskeris. Tilsæt mælken lidt af gangen mens der piskes. Dejen skal piskes så lidt som muligt. Tilsæt salt og smeltet smør. Lad den stå og hvile ved stuetemperatur, mens ovnen varmes op til 230 grader.

Når ovnen er varm, sættes den smurte metalmuffinpande ind i den i et par minutter, så den bliver varmet lidt op. Tag den ud, og fordel hurtigt dejen mellem hullerne. De skal fyldes næsten helt op. Sæt dem ind i ovnen og bag dem i 20 min. Skru ned til 180 grader og bag i yderligere 20 min. Lad være med at åbne ovnen undervejs, da du så risikerer, at de falder sammen.

Når de er færdige, er det en god idé lige at stikke en skarp kniv i dem, så dampen kan slippe ud.

In English: Until recently I never knew something like popovers existed. I had heard of yorkshire pudding, though, but the thought of making that never really occured to me. Then, all of a sudden, popovers seemed to pop op (sorry!) on several different food blogs that I read – and I was quite intrigued by their description. To that came, that I was not really able to imagine what they tasted like – so obviously I had to make them so I could try and see.

I have a huge weak spot for breakfast, and everything fresh and homebaked is of course a welcome addition to my morning smoothie. I therefore sample as many breakfast recipes as I can. Only I don’t want to get up two hours before I intend to eat and wait for some yeast dough to rise, bake, and cool. So popovers are ideal, as they can be whisked together and baked more or less in the time it takes me to wake up and shower. I wouldn’t bake them on a weekday morning, though –  but on a slow Saturday or Sunday morning they are indeed delicious and indulgent together with some steaming hot coffe, butter and jam.

Actually it is just a  crepe batter – and I am childishly delighted at the way they rise in the oven and take on all sorts 0f cloud-like shapes while somehow yet reminding me of the vanity puffs described in “On the banks of Plum Creek” (though they are something completely different). Tastewise, they are more like profiteroles, but a bit more custardy on the inside. The contrast between the almost croissant-like crispness of the outside and the eggy, custardy texture of the inside is very unusual to me, but very nice.

This morning I ate them with butter and blackberry jam – and then later as a profiterole-like dessert filled with sugared strawberries coated in mascarpone. Which was also very nice.

I think I should bake them more often. Actually, I think I should bake them together with my 5-year old niece next week, when we are together in a holiday house in the North of Denmark, so we both can exult in the way they rise in the oven.

I used the standard recipe from Anne Willan’s La Varenne Pratique, but followed the example of Nicole Stich (who uses practically the same recipe) and added one tablespoon of melted butter to the batter.

Turn on the oven at 230 degrees  Celsius.

Ingredients:

125 grams all purpose flour

2,5 dl milk

2 eggs

½ tsp salt

15 grams butter (1 tbsp)

Add the eggs to the flour. Slowly add the milk while whisking. Add salt and melted butter. Take care not to overwork the dough – it should be whisked just until smooth. Let rest until the oven is hot enough.

Brush a muffin pan* with clarified butter (not too much, as that may cause the popovers to rise less). When the oven is hot, let the pan heat in it for a 1-2 minutes. Take out the pan and quickly divide the batter between the muffincups. They should be filled almost to the rim. If you cannot fill all the cups with the batter (I could fill 8 out of 12), you might add some water to the rest for protection.

Put the pan back in the oven (middle rack) and bake for 20 minutes. Lower the heat to 180 degrees Celsius and bake for another  20 minutes. Do not open the oven while baking, as that might cause the popovers to collapse (like a soufflé). But you may sit in front of the oven and just look at the amazing way they rise…

When finished, remove from the pan and pierce with a knife to let the steam escape.

* I have tried a silicone as well as a metal pan and prefer the latter (even though they both work), as I find it easier to handle and because the cups are smaller. And since the popovers rise so much, they need the heat and the support of the cups – so do not try this with just paper muffin cups!

Read Full Post »

Nogen, der ikke kan lide pandekager til morgenmad? Ikke her, i hvert fald. Faktisk er jeg meget glad for pandekager – især til morgenmad. En doven weekendmorgen, hvor jeg lige så stille kan tøffe ud i køkkenet, lave en dej, og så sætte mig og spise sprøde, smeltende, bløde og velsmagende pandekager, mens jeg drikker et dampende varmt krus kaffe og langsomt vågner op til dagen…

Af samme grund er jeg ret begejstret for den amerikanske tradition for at spise pandekager, muffins, scones etc. til morgenmad – og for de mange opskrifter, jeg derfor kan finde rundt om på nettet.

En af de opskrifter, der på det seneste har fået utrolig megen positiv omtale på diverse madblogs, er Kim Boyce’s havregrynspandekager fra hendes bog “Good to the grain”.  Og jeg forstår det godt. På fantastisk vis formår Kim Boyce at få den rene, bløde smag af havre til virkelig at træde frem og i karakter, kombineret med mørke, krydret-salte undertoner fra melasse og rørsukker, der giver en forbløffende kompleks smagsoplevelse, når man tænker på, at det er noget så simpelt som en pandekage, vi taler om. Egentlig tror jeg, at jeg først rigtig blev klar over, hvordan havre virkelig smager, efter jeg lavede disse pandekager – og så da jeg prøvede havregrød med blåbær, ahornsirup og mælk efter Luisa Weiss’ anvisninger. Begge dele formår i den grad at understøtte den blide havresmag. Jeg får svært ved at finde bedre pandekager efter dette (se dog alligevel også  denne opskrift). Og så er de endda mættende og relativt sunde.

Havregrynspandekager*

3/4 cup (1,8 dl) havremel – man kan sagtens bruge havregryn malet i foodprocessor

 1 cup (2,5 dl) mel

2 spsk (30 ml) (rør)sukker**

2 tsk (10 ml) bagepulver

3/4 tsk (3-4 ml) salt

3 spsk (45 g) smeltet smør – plus ekstra til stegning.

1 1/4 cup (3, 1 dl) mælk

1 cup (2,5 dl) havregrød***

1 spsk (15 ml) melasse****eller honning

2 store æg

Bland de faste og de flydende ingredienser hver for sig. Vend dem forsigtigt sammen (dejen skal røres så lidt som muligt).

Hæld lidt smeltet smør på en varm pande. Put 3-4 alm. spiseskefulde dej på panden , så der bliver det samme antal små pandekager (alt efter, hvor meget der er plads til) og bag dem et par minutter på hver side. Tør panden af med lidt papir og gentag med de næste.

Kan spises straks eller holdes varme i ovnen.

De smager også fint genopvarmet den næste (og den næste) dag.

*Da det er en amerikansk opskrift, er den oprindeligt angivet i måleenhederne cups og tablespoons/teaspoons. Jeg har omregnet til decilitersystemet; men det er enklest, hvis man anskaffer sig et sæt amerikanske måleskeer/kopper.

**Jeg bruger Demerara – men andet er sikkert også fint. Man kan jo prøve sig frem.

***Og til dem, der ikke er vant til at lave havregrød: 1 del havregryn (gerne grove) til 2 dele vand koges hurtigt sammen uden at røre for meget. Så undgår man, at grøden bliver klistret og kedelig. Lidt salt er vigtigt. Den bedste havregrød fås dog ved at købe skåret havre i en helsekost (havrekerner, som er skåret i små stykker men ikke dampet og valset): rist 2,5 dl. skåret havre og 1/4 tsk salt i 15 g smør til havrestykkerne er to nuancer mørkere end før og lugter lidt af popcorn (ca. 6 min.). Hæld 1 l vand ved og kog i godt ½ time, mens du rører af og til. Det giver en havregrød, hvis smag og struktur er væsentlig meget bedre end den lavet på almindelige havregryn.

****Kan købes i (nogle) helsekostforretninger. Er et mørkt, lakridssmagende restprodukt fra fremstilling af rørsukker. Indeholder mange sunde mineraler.

Read Full Post »

Alene ordet – det lyder dejlig dekadent og forbudt, sådan noget, der får enhver ernæringsekspert op i det røde felt….for sødt og lækkert hører jo ikke til om morgenen!  Der skal man op og i gang med arbejdsdagen, smøre sine rugbrødsmadder til madpakken – og alt hvad der hedder selvforkælelse og lækker mad kan man pænt gemme til om aftenen (hvor man kommer udmattet hjem og ofte ikke orker at kokkere det velfortjente, lækre måltid – til gengæld kan det så være, man falder i og spiser et stykke wienerbrød eller anden fed kage i stedet for det sunde mellemmåltid eller forgriber sig på slikskålen foran fjernsynet om aftenen – men så mangler man jo bare rygrad…(!)) Men hånden på hjertet, hvor mange af os orker at leve så perfekt og forsagende oven i en travl hverdag? Jeg gør i hvert fald ikke. Sådan er der så meget ved dansk madkultur, jeg ikke forstår, herunder den asketiske åre og – især – det prosaiske (for at sige det mildt) forhold til morgenmad. Enhver kostvejledning vil sige langsomme kulhydrater og proteiner, men helst intet fedt og intet sukker. Så er man mæt hele formiddagen, holder vægten og sit blodsukker stabilt. En skive rugbrød med ost eller havregryn med minimælk hører til det anbefalede – og så er i hvert fald jeg garanteret en morgensurhed, der varer til langt op ad eftermiddagen.

Faktisk synes jeg, at morgenen har potentiale til en hel del mere end det.  Og det er altså ikke, fordi jeg er udpræget A-menneske – jeg vil bare gerne have en morgen, hvor jeg langsomt når at vågne, helst et kvarters ro i stuen, mens jeg sidder med min kaffe og noget både lækkert og mættende, kigger ud ad vinduet eller læser avisen og lige så stille vænner mig til overgangen fra min varme seng til en dag fuld af gøremål og aktiviteter.

Og her er chokolademüsli min nye yndlingsting. Lavet af havregryn, nødder, riskiks (for sprødhedens skyld), kokosmel og sødet  med muscovadosukker, ahornsirup og mørk chokolade rummer det måske nok flere kalorier end havregrynene med minimælk, men det smager også en million gange bedre, indeholder væsentligt flere næringsstoffer (da både muscovadosukker og ahornsirup i modsætning til raffineret sukker har bevaret deres  naturlige indhold af mineraler og sporstoffer) og, først og fremmest, giver det en dejlig start på dagen. Drysset over en kefirsmoothie med blåbær/jordbær og ahornsirup, er det en perfekt og dulmende ting at spise  (jordbær og chokolade, anyone?), hvor den cremede smoothie og den crunchy müsli supplerer hinanden perfekt.

Så er jeg garanteret en god opvågnen og risikoen for at falde for fristelsen til at spise noget sødt i løbet af formiddagen er minimal. Især hvis jeg slutter af med et par havregrynspandekager (mere om dem senere); så kan jeg uden problemer vente til frokost på mit næste måltid.

Inspireret af Nicole Stichs Chocolate Granola på Delicious:days

Fremgangsmåde: I en stor skål blandes 500 g grovvalsede havregryn, 50 g kokosmel, 50 g riskiks (med de puffede ris) brækket i små stykker, 50-100 g hakkede hasselnødder, 3 spsk kakaopulver, ½ tsk kanel og et nip salt (gerne fleur de sel).

I en kasserolle opvarmes 100 g muscovadosukker i 125 ml vand. Når sukkeret er opløst tilsættes 100 g hakket chokolade (Valrhona 70 %), ½ dl solsikkeolie og 3 spsk ahornsirup.

Hældes over havregrynene og blandes godt med en ske eller med hænderne.

Bages ved 175 grader Celsius i 30-40 minutter i en bradepande beklædt med bagepapir (papiret skal gå op ad siderne). Vendes rundt hvert 10. minut.

Müslien bliver sprød, når den køler af.

Read Full Post »